søndag den 13. maj 2018

Web 2.0

Karsten Gynthers def:


Web 2.0 medier: alle gratis internetbaserede og frit tilgængelige medier, dvs. medier, hvor det er nettets brugere i bred forstand, der har produceret indholdet uden kommercielle formål - og som ikke fastholder ophavsret til indholdet. (9)



Sammenlign med Nina Dohn:
Web 2.0 medier: … en platform for interaktion og samarbejde mange brugere imellem. I denne nye anvendelse har brugeren derfor en langt mere aktiv rolle end den, han har på web 1.0 sites, idet han er medproducent af websitets indhold og interagerer ikke blot med sitet, men, mere væsentligt, med andre brugere af det. (14)


Dohn lægger vægt på interaktionen og samarbejdet, mens Gynther har en lidt bredere definition: det er nettets brugere i bred forstand der har produceret indholdet. Jeg går med den brede...

En anden pointe er at man ikke skal kunne kode for at kunne skabe!!!!

Billedresultat for web 2.0

lørdag den 12. maj 2018

Eksamen d. 15/5

Læringsteoretisk problemstilling

Udgangspunkt:

a.

Eksplosion af ikke didaktiserende læremidler - web. 2.0
Den digitale ændring af klasseværelset (- vægge)


b.
Billedresultat for gynther læremiddelkultur

c.
Oprindelig kildekritikopgave







Problemer

  • Hurtigt færdig
  • Få refleksioner
  • Meget lidt diskussion
  • Langt og veloplagt læreroplæg
  • Deduktion - test af teori


d. Ny kildekritikopgave
  • Refleksionsstillads
  • Mere skriftlighed
  • Interaktion og diskussion mellem grupperne
  • Induktion - eleverne må selv udlede regler fra deres erfaring















Lavet med Padlet

e.
Afrunding

  • Web 1.0 - web 2.0
  • Høj tingsliggørelse og høj deltagelse
  • Mere erfaring og mindre teori
  • Induktion
  • Kritik: Overblik - kaos!


Plan 

a.   Læringsteori: Hvorfor Kolb?

b.   Didaktik 1: Digital dannelse: Tække og Paulsen
                                     i.    Hvad er digital dannelse? Firefaldsmodel
                                    ii.    Hvorfor er padletten et godt bud?

c.   Didaktik 2: Gynther didaktik 2.0
                                     i.    Gynther planlægnings- og refleksionsmodel



f.
Kolb

Billedresultat for Kolb læringscirkel Billedresultat for Kolb læringscirkel


h.
Dannelse
Det almene dannelsesideal går ud på, at den enkelte i en vis forstand bliver et alment tænkende/agerende menneske. Man opdager sin forbundenhed med alting, og at man i en vis forstand er (en del af) det hele. At kende sig selv bliver i sidste instans identisk med at kende det hele, som man er en del af. (Tække og Paulsen  25)

Digital dannelse
Skolen skal hjælpe eleverne med
  • at bruge nye medier med omtanke
  • at lære at lære i den nye komplekse mediesituation
  • at opbygge transkulturelle, horisontudvidende læringsnetværk
  • at gennemskue de nye medier i sammenhæng med hele samfundets udvikling
  • at lære at arbejde og udtrykke sig klart og kreativt på tværs af medier og platforme
  • at lære at anvende de nye netværksmuligheder til gode former for fællesskab og samvær


Firefaldsmodellen














i.

Didaktik 2.0




Billedresultat for web 2.0 praksisformer


1. Adgang til viden (eksplosion)
2. Eleverne som didaktiske designere
     Dale: K1, K2,  K3
3. Stilladsering
4. Vidensprodukter!




Billedresultat for web 2.0 praksisformer



Billedresultat for vidensprodukter



onsdag den 2. maj 2018

Vejledning d. 3/5 18 kl.11.30

Problemstilling
Problemstillingen tager udgangspunkt i overvejelser omkring mine elevers digitale dannelse. Når jeg ser på mine elever (sosu), er jeg ikke i tvivl om, at der er et behov for digital dannelse. Hos samfundets beslutningstagere er der stor enighed om, hvilken vej udviklingen skal gå: Digitalisering og atter digitalisering. Sideløbende føler flere og flere sig koblet af udviklingen, nok først og fremmest den ældre befolkningsgruppe. I forhold til mine unge elever er de kun sjældent så digitalt indfødte (og dannede), som mange forventer, og de har ofte kun et dybere kendskab til de få platforme, som de bruger. De ældre (40-60) er ofte fuldstændig på herrens mark med to pegefingre og en computer, der er købt dagen før studiestart. Det forekommer mig derfor, at den digitale dannelse (ja til tider alfabetisering) er en meget, meget stor opgave, som kan være svær at løfte indenfor den tidsramme, der er til rådighed. Man kan også spørge sig selv, om underviserne i det hele taget har kompetencerne til at løfte opgaven. Er danneren dannet nok til at danne - så at sige.
   Gennem en del år har jeg som underviser i dansk og samfundsfag undervist i kildekritik i forhold til brug af nettet til informationssøgning for social-og sundhedsassistenter. Opgaven tager udgangspunkt i den problematik, som også Gynther kommer ind på i 'Didaktik 2,0(52ff)', nemlig den at eleverne ofte kommer til selv at gennemføre såkaldte k2 aktivitetet (i denne forbindelse at udvælge lærematerialer) og ofte fra nettet, men ikke har den fornødne kritiske kompetence til at gøre det. Selve opgaven, som jeg bruger til eleverne, er - uagtet sit indhold - meget analog. Jeg har printet forskellige netsider om emnet 'diabetes', og beder eleverne om at tage  stilling til deres troværdighed ud fra forskellige parametre (hvad er kort sagt anvendeligt set i en SSAkontekst). Imidlertid har jeg aldrig været helt tilfreds med det niveau af refleksion, som eleverne har, når de laver opgaven. Grupperne bliver lidt for hurtigt færdige og får ikke de diskussioner, som jeg meget gerne vil have dem til at få. Kort sagt: den dannelse som jeg ønsker at opnå med opgaven, synes ikke at indfinde sig på det niveau, jeg ønsker den. Derfor vil jeg gerne benytte mig af denne lejlighed til at opgradere min opgave og gøre den mere web 2.0- agtig. Til dette formål vil jeg bruge en Padlet (se nedenfor). Ideen er, at skabe et mere 'demokratisk' rum for refleksion i klassen. Alle kan komme til orde og alle kan kommentere på den opgave, som er stillet i Padletten. Designet placerer sig derfor i øverste højre del af Gynthers model over web 2,0 praksisformer - altså former med en høj grad af tingsliggørelse og en høj grad af deltagelse. Designet er ikke helt færdigt endnu, men de grundlæggende ideer er på plads.
    I min opgave vil jeg også meget gerne komme ind på dannelsesaspektet i sådan en opgave - og i det hele taget på spørgsmålet om, hvad digital dannelse er. Derfor forestiller jeg mig at bruge Tække og Paulsens firfaldsmodel samt de 6 grundtræk for digital dannelse.
    Her er jeg lidt i tvivl: Kan firfaldsmodellen ses som en slags didaktisk model, der fortæller noget om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, hvis man vil opnå digital dannelse? Hvis ikke: hvilke andre didaktiske modeller synes du passer til min problemstilling.
Skulle jeg eventuelt bruge den E-didaktiske overvejelsesmodel - med fokus på et socialkonstruktivistisk forløb? Eller Gynther i 'Didaktik 2.0' kap 3 - som vi desværre ikke har fået udleveret, men kap 2 lover en ny didaktik og mere web 2.0 tidssvarende.



Endelig forestiller jeg mig at bruge Kolbs læringscirkel som læringsteori, idet min opgave og dens forløb på mange måder følger denne cirkel. Eleverne bliver udsat for en konkret oplevelse (seks forskellige kilder til diabetes), som de skal reflektere over i forhold kildernes troværdighed set i relation til social-og sundhedsassistentens arbejde. Herefter skal de tage stilling til, hvad det egentlig er der gør en kilde troværdig (altså en abstrakt forståelse), hvorefter de i deres praksis og øvrige skoleforløb vil være i stand til at foretage en systematisteret afprøvning/eksperimenteren.
Jeg kan være lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal vælge Illeris model i stedet, fordi den også har samspilsdimensionen, der jo er et vigtigt element i opgaven. Hvad synes du?





Herunder kan du se et udkast til, hvordan den endelige opgave kommer til at se ud.


Lavet med Padlet

torsdag den 19. april 2018

Overvejelser om feedback på SSAprojekter

Læringsteoretisk problemstilling

Udgangspunkt:

a.






b.
Billedresultat for gynther læremiddelkultur



Oprindelig kildekritikopgave







Problemer

Hurtigt færdig
Få refleksioner i gruppen
Meget lidt diskussion

Langt og veloplagt læreroplæg


Ny opgave 





































torsdag den 15. marts 2018

Denne padlet forestiller jeg mig kan bruges til vejledning af elever, der befinder sig i et andet rum. De kan tilkalde mig eller de kan få svar via padletten.



Lavet med Padlet

onsdag den 28. februar 2018

Thinglink

Denne thinglink skal jeg arbejde meget mere på, og jeg forestiller mig, at den primært kan bruges til repetition af billedanalyse, men også til at få uddybende information. Der skal lægges mere tekst ind, og der skal tilknyttes små videoer, som forklarer mere i dybden, og man kan dermed differentiere - dvs. lægge flere lag ind under hver enkelt klikmulighed.

 

Vores googleslide

Et lidt forvirret googleslide skrevet samtidig af AneMette, Stine, Pernille og Nils.

tirsdag den 13. februar 2018

Kolb forever!

Jeg har, så længe jeg har kendt til den, været glad for Kolbs læringsmodel. Den er så enkel og indlysende: Al læring tager udgangspunkt i en konkret erfaring. Man oplever, ser, læser, hører - kort sagt erfarer et eller andet, og det 'et eller andet' kan enten passere gennem ens hoved (og man lærer dermed intet) - eller man kan underkaste det reflektion og dermed starte en læringsproces.  Reflektionen fører uvægerligt til, at der opstår forskellige spørgsmål omkring det erfarede, og disse spørgsmål vil man - hvis den rette portion af nysgerrighed (eller skolemæssig tvang) er tilstede - undersøge nærmere og gøre til genstand for begrebsliggørelse/abstrakt tænkning - eller man vil undersøge teorier som allerede findes på området. Man kan derefter - klogere (teoretisk samt refleksivt) kaste sig ud i et nyt eksperiment med det erfarede - og dermed gøre sig nye erfaringer, som igen kan være udgangspunkt for nye refleksioner osv. På denne måde har Kolb beskrevet en slags læringsmæssig perpetuum mobile, der for så vidt aldrig stopper - en cykel der fortsætter så længe energi haves - og derfor passer hjulet også perfekt som model.



Billedresultat for Kolb


Som en naturlig følge af læringscirklens fire stadier og erkendelsesformer opererer Kolb med fire grundlæggende læringsstile. I danske læringsstiltest som er inspireret af Kolb, benævnes læringsstilene ofte som stadierne i refleksionscirklen - altså med ord som den konkrete, den reflekterende, teoretikeren eller den eksperimenterendeKolb selv lægger mere vægt på rummene mellem akserne og bruger derfor selv betegnelserne divergent, konvergent, assimilativ og akkommodativ (se næste model).
  

Billedresultat for Kolb



Når man ser på modellen, virker det som om læringen kun kan begynde et sted, altså med den konkrete erfaring. En af Kolbs pointer er imidlertid, at den kan begynde hvor som helst i cirklen. Ideelt set begynder man måske i det konkrete, men i princippet kan man også begynde i den abstrakte forståelse eller i eksperimentet. Forudsætningen for at man kan tale om læring er imidlertid, at man ikke bliver stående på den enkelte station, men bevæger sig videre i cirklens logik og når hele vejen rundt for på denne måde at gøre læringen færdig (Kolb, David: Experiental learning. Prentice-Hall 1984).

    Illeris kritiserer Kolbs læringsmodel for kun at tage højde for det rent kognitive, og dermed undlade både motivationen og de sociale kontekster (altså de to komponenter, som Illeris selv beskriver i sin læringsmodel ud over de rent kognitive). Og ja Illeris har ret her. Til gengæld vinder modellen på sin beskrivelse af den kognitive proces som netop en proces, der er sammensat af flere forskellige komponenter. Læringsmodellen bliver derfor også en slags analyseredskab, der kan opdele læringen i forskellige dele: Hvor er vi nu - og hvad mangler vi eventuelt? Dermed bliver den også superanvendelig i undervisning, hvor den har været inspiration til både sygeplejeprocessen og PBL (problembaseret læring).

fredag den 2. februar 2018

Indlæg C: Asynkront onlineforløb

Dagen er gået rigtig fint. Det at blogge sammen med en peer, giver læsningen og skrivningen en retning. Det er ikke noget, du bare sidde og fedter med alene, men der er feedback og en målgruppe/person, hvilket gør det meget sjovere at skrive.
Mht. Illeris var det fint igen at se på hans læringsmodel i denne kontekst. Blogskrivning påvirker helt klart den måde man arbejder med teorien på: Det bliver mere konkret og anvendeligt, når man 'tvinges' til at reflektere modellen ind i ens egen praksis.